Marathonform på under 3 måneder

Træningen for alvor gået i gang for mit vedkommende til den nok så omtalte Berlin Marathon til september, mit første af slagsen. Jeg startede stille ud i november sidste år med et par små ture om ugen på cirka 5-6 km.

Det holdt frem til jul, herefter gik det galt og vi den lange vinter gjorde at vi var fremme i slutningen af januar før mine løbesko igen så dagens lys. Denne gang som tidligere med 5-6 km. et par gange om ugen sammen med min gode kollega Thomas. 

I marts påbegyndte jeg fodboldsæsonen sideløbende med løbeturene. Så tror faktisk at min formkurve var på vej i den rigtige retning. Løbeture fra morgenkvisten og fodboldtræning om aftenen var nok en tand for hårdt for de aldrende fodboldben, så små-skavankerne begyndte at melde sig.

Jeg lyttede ikke til kroppens signaler og snart fulgte den ene fiberskade efter den anden. Det gik i sagens natur ud over både løbetræningen og fodbolden. Dette kombineret med et par bøjede ribben i en fodboldkamp gjorde at jeg var ukampdygtig i snart en måned. Jeg forsøgte over et par gange at komme igang igen men skavanerne holdt mig tilbage.

Så efter en længere pause var jeg med 3 måneder til Berlin igen klar til at kaste mig ud i løberlivet. De første par ture gik nogenlunde men så fulgte en Nibe Festival der intet godt gjorde for formen. Derfor står jeg nu med to 2 måneder plus et par uger til at det går løs. Den første tur på tocifret blev tilbagelagt i tirsdags og i morgen lørdag skal skoene igen spændes på så nu håber jeg bare at der er speed i bentøjet så jeg kan komme i form til Berlin på under 3 måneder!

Tagged: , , ,

Interesseret i at blive sponsor?

Sponsorater rækker længere end hvad man ser på overfladen. Jeg arbejder med virksomheder for at udvikle produkter, styrke salg og øge kendskabsgrad via eksponering og omtale. Du kan læse mere om dine muligheder ved at klikke her...