Test af løbesko: Nike Lunar Eclipse+

Jeg har aldrig været kendt for at gå ned på udstyr, og denne gang har jeg spicet marathontræningen op med et par Nike Lunar Eclipse+

Min oplevelse med Nike Lunar Eclipse+

Lunar Eclipse+ kalder Nike deres nyeste flagskib indenfor løbesko. Oversat til godt dansk betyder det måneformørkelse. Om det så betyder, at jeg kan løbe solen sort vil jeg lade være usagt, men det var med stor forventning at jeg kastede mig ud i min første tur.

Et nødvendigt onde
Først vil jeg dog redegøre lidt for baggrunden for mit valg. Indtil nu har jeg ikke tænkt synderligt over mit valg af løbesko. Jeg har jo ikke tidligere løbet alverden, så det var blot et nødvendigt onde i vinterhalvåret for at holde formen lidt ved lige inden fodboldsæsonen.

Derfor har jeg længe klaret mig med et par Nike Citius 2 som jeg fandt for halvandet år siden til 500 kr.

Med under 2 måneder til Berlin Marathon så slog det mig at jeg måske skulle få taget en løbetest og efterfølgende finde et par lidt bedre løbesko. Jeg har været meget tilpas med mine
Nike og ved at de er blandt de førende producenter på det teknologiske område. Derfor var jeg ikke i tvivl om at mit valg igen ville falde på Nike.

Skum tilpasser sig foden!

Jeg undersøgte forskellige løbesko på nettet og fandt frem til at Nikes Lunar Eclipse var velegnet til min løbestil som er neutral med en lille overpronering.

Herefter gik jeg i dybden og fandt frem til at skoen har en skumkerne der tilpasser sig til foden og dermed giver den optimale støtte til netop min fod. Skoen er meget let men skumkernen giver en fantastisk støddæmpning.

Flywire-hvad-for-noget?
Skoen har den perfekte pasform og smyger sig tæt til foden uden på nogen måde at klemme. Det var en sand fornøjelse at prøve skoen første gang. Flywire kalder Nike den teknologi der medvirker til at syningerne på skoens overdel understøtter en eminent pasform ved at give et fast greb over vristen – BUM!

På vejen igen
Det var vist nok om det tekniske, nu til essensen! Jomfrurejsen blev til en lille 5,5 km. (man skal jo starte stille ud i nye sko siger de kloge) i nabolaget og jeg skal love for, at der var både fart og stødabsorbering i de lette sko. Det var en sand fornøjelse sammenlignet med mine ellers så stabile Citius 2.

Er man til en let løbesko som samtidig giver stødabsorbering og opdrift så kan jeg klar anbefale Lunar Eclipe+ som pt. koster 1.300 kr. Jeg fandt dog mine i et kampagnetilbud til 900 kr. hos SportMaster i Bispensgade, Aalborg. Jeg føler mig godt rustet til et marathon med mine nye bedste venner :-)

/Lars

Tagged: , , , , , , , , ,

Interesseret i at blive sponsor?

Sponsorater rækker længere end hvad man ser på overfladen. Jeg arbejder med virksomheder for at udvikle produkter, styrke salg og øge kendskabsgrad via eksponering og omtale. Du kan læse mere om dine muligheder ved at klikke her...