Træk vejret som en rødspætte
Citat: Svømmetræner Johnni Olesen

I bestræbelserne på at blive klar til den halve jernmand, så har jeg søgt en svømmetræner for at få lært crawl-teknikken helt fra bunden. Løb og cykling er uden tvivl mine favoritdiscipliner, mens svømning er min store  achilleshæl. Hvis der er noget man ikke er god til, så må man gøre noget ved det og der er kun en vej frem; træning, træning, træning!

Mødet med min nye svømmetræner

På anbefaling fra min træningskammerat og roommate fra Team Rynkeby, Niels Skovmand, har jeg fået kontakt til Johnni Olesen, der er efter sigende er en af landsdelens bedste svømmetrænere. Og her til aften fik jeg så syn for sagen, da min første officielle svømmetræning var på programmet i Hjallerup Idrætscenter. Trods køreturen i snevejr fra Aalborg til Hjørring, så blev jeg taget godt imod og Johnni skulle hurtigt få sat lidt skik på min upolerede svømmestil.

Efter nogle forskellige øvelser og lidt opvarmning var det tid til at kaste sig over de mere crawl-specifikke øvelser. Her faldt min stil igennem hvilket kom til udtryk med Johnnis kommentar: “Lars, din vejrtrækning ligner L-O-R-T. Træk vejret som en rødspætte”. BUM! Hvordan er det nu lige en rødspætte trækker vejret. Det har uden tvivl været et ømt syn med mig liggende i vandkanten og vrinske som en søhest i forsøget på at imitere en rødspætte. Heldigvis er Johnni god til at sige tingene med et glimt i øje og den stemning præger hele vores lille svømmehold, hovedsagelig bestående uerfarne “søheste” som jeg.

Jo tak, der er plads til forbedring. Så jeg er klar igen næste mandag og skal blandt andet bruge den kommende uge på at selvtræne i den lokale svømmehal.

Tagged: , , , , ,

Skriv kommentar

Interesseret i at blive sponsor?

Sponsorater rækker længere end hvad man ser på overfladen. Jeg arbejder med virksomheder for at udvikle produkter, styrke salg og øge kendskabsgrad via eksponering og omtale. Du kan læse mere om dine muligheder ved at klikke her...