Anmeldelse af Nike Roshe Run

Nike Rusherun

Nike Rusherun

Når man indimellem nyder en stille dag på kontoret uden møder, så kan man godt klæde sig lidt mere uformelt. Derfor har jeg købt mig et par moderigtige Roshe Run, og det bør du også gøre…

Nike Rushe Run er gaven til fødderne

Sjældent har jeg haft en så let og behagelig sko på fødderne. Det er som at bevæge sig frit rundt i strømpesokker. Den brede skumsål giver samtidig fremdrift når man går – en virkelig behagelig oplevelse. Skoen vejer næppe meget mere end netop en strømpe.

Med store mængder træning, især løb og cykling, er det vigtigt for både ben og fødder at man føler dg behagelig i det fodtøj man bærer, og her kan jeg ikke komme på nogen mere behagelig sko en Nike Roshe Run.

Roshe Run er sågar mere behagelig end sidste års favoritsko, Nike Free. Så jeg er sikker på at skoen bliver meget mere end blot et modehit. Den findes i alle regnbuens farver, sågar flere farvede versioner.

Pris

Jeg bestilte mine Roshe Run på nettet hos www.unisport.dk og fik dem leveret på kontoret allerede dagen efter. Prislejet på nettet starter ved 649 kr. og strækker sig op til 850 kr. Den typiske butikspris ligger på 750 kr. Så alt i alt er Roshe Run en billig sko sammenlignet med mange andre modesko. Tilmed mere behagelig! Så ender nok med at købe et par mere i en mere farverig version.

Bagsiden af medaljen

Det eneste minus jeg kan komme på, er at skoen kan være en anelse kold på kolde dage og den er ikke særlig praktisk i regnvejr. Til gengæld er jeg sikker på, at den er yderst behagelig en varm sommerdag hvor man ikke har lyst til at spærre sine fødder inde i et par normale sko.

Jeg er ikke det mindste i tvivl, Roshe Run bliver sommerens største skohit!

Primære fordele

  • Vægten, Roshe Run vejer ikke meget mere end et par strømper.
  • Mange farvekombinationer.
  • Ventilation – det lette strik gør at skoen er yderst behagelig på varme dage.
  • Prisen på cirka 750 kr.

Primære ulemper

  • Ikke velegnet som løbesko
  • Upraktisk på våde og kolde dage (og dem er der mange af i Danmark) 

20140307-214216.jpg

 

Konklusion

Nike Rushe Run er en fantastisk sko til pengene. Det er måske ikke verdens bedste løbesko – langt fra faktisk, men behagelig det er den altså! Roshe Run er mere en modesko, men den kan til nøds anvendes til en lille løbetur hvis man har glemt løbeskoene. Selvom stødabsorberingen gennem den bløde skumsål er ikke matcher en løbesko, så er den trods alt mere behagelig end et par almindelige hverdagssko.

Vægten er helt unik, man mærker næsten ikke man har en sko på fødderne. Alt afhængig af vejr og vind så kan man mene om strik-skoen hvad man vil. Den er ideel om sommeren så længe det ikke regner. Men en kold fornøjelse resten af året. De mange variationer og farvekombinationer gør at skoen bliver et sikkert hit til sommerens mange anledninger.

Min konklusion

Stødabsorbering
60%
Vægt
95%
Design
87%
Pasform
70%
Overall
78%
Tagged: , , , , , , , , , , , ,

Skriv kommentar

Interesseret i at blive sponsor?

Sponsorater rækker længere end hvad man ser på overfladen. Jeg arbejder med virksomheder for at udvikle produkter, styrke salg og øge kendskabsgrad via eksponering og omtale. Du kan læse mere om dine muligheder ved at klikke her...