Videooptagelse af svømmetræning: Crawl teknik

Jeg har flere gange bekendtgjort at svømning er min svage side i forbindelse med min første halve jernmand. Derfor har jeg en gang om ugen fornøjelsen af at træne med et lille svømmehold i Hjallerup, under kyndig ledelse af vores træner Johnni. Dette kombineret med en masse svømmetimer på egen hånd bliver mine crawlteknik langsomt bedre. For at synliggøre de gode såvel som de svage sider stod træningen i aften på videooptagelse. Og her kan I se og læse om resultatet! …jo tak, der er plads til forbedring 😉

Videooptagelse af svømmetræning: Crawl teknik

Alle på holdet er vi nogenlunde på samme niveau (hvis man kan tale om et sådant), men vi hygger og har det sjovt. Tonen er hård, men hjertevarm. For en gammel fodboldspiller som mig, er det som at færdes i omklædningsrummet – elsker det. Der er plads til kærlige drillerier og håneretten er altid på spil.

Efter aftenens videooptagelser har vi nu været i gang med svømning i cirka halvanden måned og der er heldigvis stor forbedring i forhold til starten, men som de fagkyndige kan se er der også plads til forbedring. Nogle af vores fokuspunkter i træningen er “S-tag”, “håndstilling”, “fiskehale”, “høje albuer”, “kilde under armen”, “skulderrul”, “robotten”, “håndtasken”, “tunge ben” og “hovedstilling”. Det kan lyde banalt, men det giver faktisk god mening at navngive de forskellige fokuspunkter med sproglige billeder som vi alle på holdet forstår.

Under aftenens gennemgang af vores videoer havde vi således et fælles sprog, så når Johnni forklarede hvad der skulle arbejdes på kunne alle være med. Klar kommunikation, ja tak! Og for mit vedkommende er det især “S-taget”, “fiskehalen” og “de tunge ben” der skal arbejdes på. Man bliver ikke verdensmester på halvanden måned, men så skulle I bare have set mig fra starten 😉

Bemærk i øvrigt mine meget “elegante” vendinger (har kun trænet det en enkelt gang)…

/Lars

Tagged: , , , , , , ,

Skriv kommentar

Interesseret i at blive sponsor?

Sponsorater rækker længere end hvad man ser på overfladen. Jeg arbejder med virksomheder for at udvikle produkter, styrke salg og øge kendskabsgrad via eksponering og omtale. Du kan læse mere om dine muligheder ved at klikke her...