Erfaring med køb af våddragt på nettet – 2XU Z:1 Wetsuit 2014

2XU - Våddragt - Lars Granat

2XU – Våddragt – Lars Granat

Så er våddragten landet med posten! Det er sin sag at være førstegangskøber af våddragt. Efter mange overvejelser og bekymringer er jeg endelig nået i mål, og så passer den endda som fod i hose! Internettet viste sig mere effektivt end den virkelige verden!

Erfaring med køb af våddragt på nettet

Efter et lettere uorganiseret våddragtsarrangement i sidste måned stod jeg lettere nedtrykt tilbage med flere spørgsmål end svar. Min største bekymring var faktisk at finde en våddragt i den rette størrelse – hvad der ikke lykkedes til et fire timer langt våddragtsarrangement! Her var der ellers mulighed for at prøve flere modeller i forskellige prisklasser. Alt for mange mennesker, manglende vejledningen (læs for lidt personale i forhold til antal tilmeldte) gjorde at jeg spildte det meste af en aften (ovenikøbet en Champions League aften) på at høste frustrationer og ikke erfaringer.

Længe leve nettet

Nu er jeg til gengæld på plads med sprit ny våddragt af mærket 2XU – Z:1 Wetsuit 2014. Hvordan kom det så i stand? Jo, jeg startede jagten på det kære Internet, hvor jeg i første omgang researchede på våddragter med lange arme og ben til triathlon. Flere sider og blogindlæg bød sig til hvor jeg kunne læse lidt om de forskellige mærker – langt hen af vejen de samme mærker som jeg havde set til våddragtsarrangementet – TYR, 19Nineteen, Blueseventy, Speedo mf.

Hurtigt fandt jeg frem til mange, der har benyttet sig af webshoppen Wiggle.com med gode anmeldelser til følge. Jeg har tidligere handlet løbesko på selv samme side, så jeg havde ikke de store bekymringer ved at bestille fra deres side hvis noget spændende skulle dukke op. Jeg fandt hurtigt frem til et stort udvalg i våddragter og til et prisleje, der matcher hvad jeg har set i butikkerne herhjemme – tilmed en smule billigere på enkelte produkter.

Jeg brugte lidt tid på at finde en 3-4 dragter der mathede mit prisloft – ca. 2.500. Jeg kunne læse mig til at de alle var yderst velegnede til triathlon. Mit næste kriterie var andre brugeres anmeldelser. Den våddragt jeg endte med at bestille (se dragten her hos Wiggle.com) havde 12 anmeldelser. Alle yderst positive, og med en samlet score på 4,6 ud af 5 mulige stjerner. Det var nok til at overbevise mig!

Størrelse og pris

Den store udfordring ved at bestille online er størrelsen. Jeg satte min lid til størrelsesguiden på Wiggle.com, som skød mig til en størrelse M (jeg måler 181 cm. og vejer 75 kg.). Det matcher fint hvad jeg også bruger i løbetrøjer, poloer, t-shirts mm. så jeg krydsede fingre for det bedste og klikkede bestil!

Wiggle Wetsuit - Størrelsesguide

Wiggle Wetsuit – Størrelsesguide

Prisen inklusiv levering løb op i 2.036 kr. og våddragten blev sendt til min arbejdsplads og var fremme i dag – indenfor 6 arbejdsdage – tilfredsstillende! Indpakningen var forsvarlig, så ingn ko på isen. Nu er spændingen så blevet udløst. Jeg har åbnet kassen og iført mig nyerhvervelsen for første gang!

Wetsuit fra Wiggle er ankommet

Wetsuit fra Wiggle er ankommet

Forsvarlig indpakning af våddragt.

Forsvarlig indpakning af våddragt.

Stik mod alle odds og min frygt for at ramme den forkerte størrelse, så passede dragten som fod i hose! Den skal sidde super stramt har jeg ladet mig fortælle og det må man sige at den gør, men på den gode måde. De dragter jeg prøvede til våddragtsarrangementet var alt for store eller for små – den ene kunne sågar ikke lukkes, end ikke med hjælp fra personalet!

Min nyerhvervede 2XU Z:1 Wetsuit 2014 var omtrendt lige så svær at kravle i som de øvrige jeg har prøvet, men jeg kunne lige nøjagtig selv få den lukket og endda tage den af uden hjælp. Den sidder helt tæt til kroppen, men er alligevel behagelig at have på. Jeg føler næsten, at den er syet efter mine kropsmål, så godt sidder den sammenlignet med de øvrige dragter jeg har været i.

Iført 2XU Våddragt

Iført 2XU Våddragt

Dragten er iøvrigt forsynet med en smart velcro-lomme i nakken til at lukke tæt, samt holde snoren til lynlåsen – lækker detalje. Der er iøvrigt anvendt 100% japansk neopren, hvis det siger nogen noget 😉 2XU skriver endvidere at dragten er designet specialt til atleter med fokus på fleksibilitet, flydeevne og det optimale glid i vandet.

Mine sparsomme erfaringer med køb af våddragt har indtil videre været succesrige ud i Internettets mange muligheder og faldgruber, nu glæder jeg mig bare til at prøve den af i vandet og se om den lever op beskrivelsen og det positive førstgangsindtryk! Mon ikke det også kaster et blogindlæg af sig i snarlig fremtid 😉

/Lars

PS. Hvis du vil læse mere om 2XU så har jeg her fundet frem til den danske hjemmeside.

2XU Våddragt - Front

2XU Våddragt – Front

2XU Våddragt - Bagside

2XU Våddragt – Bagside

 

Tagged: , , , , , , ,

Comments (2)

Skriv kommentar

Interesseret i at blive sponsor?

Sponsorater rækker længere end hvad man ser på overfladen. Jeg arbejder med virksomheder for at udvikle produkter, styrke salg og øge kendskabsgrad via eksponering og omtale. Du kan læse mere om dine muligheder ved at klikke her...