Psyken er 80% af triathlon

Har hørt hardcore triatleter udtale at 80% af en triathlon er psyken! Jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Ingen, jeg gentager ingen gennemfører en halv eller en hel jernmand uden smerter og lidelser. Det handler blot om at vende det negative til noget positivt! Det psykologiske spil hvor man forhandler med sig selv om hver eneste meter er en stor del af læren.At gennemføre en triathlon handler om at sætte sig mål, og arbejde målrettet, struktureret og disciplinært på at indfri dem med fokus på selv de mindste detaljer. At opgive eksisterer ikke, det er slet ikke en mulighed! Det handler om at gennemføre det man har sat sig for uanset hvad man løber ind i. Enhver smerte undervejs giver blot ny viden om kroppen, psyken og ens formåen.

Omsæt viden til hverdag

I andre af livets forhold kan det omsættes til, at man ikke giver op når man møder modstand, uanset om det er på arbejdet, i parforholdet eller noget helt tredje. Hvis man smider håndklædet i ringen så når man aldrig sine mål. Man skal lære af de udfordringer man støder på undervejs således, at man er bedre forberedt næste gang man støder på en udfordring.

Man må ikke hænge sig i det negative. Det kan man ikke bruge til noget alligevel. Se fremad, ellers kommer man aldrig over målstregen. Tænk hele tiden på næste skridt – delmål efter delmål indtil man krydser målstregen og kan nyde sejrens sødme.

Udfordr din comfort zone

”Life begins at the end of your comfort zone”. Den gamle cliche blev jeg mindet om af min gode ven Jørn Ræbild. Han har ret. Hvis du gør det samme hver eneste dag, så får du også det samme resultat. Du forbedrer dig aldrig. Moralen må være at det er sundt at afsøge og opsøge nye grænser.

For mig handler triatlon om at søge nyde udfordringer. Det handler om at flytte mine personlige grænser og gøre mig til et bedre menneske. Jeg er blevet mere bevidst om kroppens fysiske formåen, jeg har forbedret en masse psykiske egenskaber og skabt en fysik, der giver mig mere overskud i hverdagen. Så nu her hvor vi snart er på den anden side, så skal der betales tilbage til alle de der har bakket mig op undervejs, især mine nærmeste, min familie og mine venner.

Jeg glæder mig til at bruge meget mere tid sammen jer igen. Den nye viden om kroppen, psyken og ja mig selv, skal omdannes til at gøre hverdagen endnu bedre og mere effektiv.

Tagged: , , , , , ,

Interesseret i at blive sponsor?

Sponsorater rækker længere end hvad man ser på overfladen. Jeg arbejder med virksomheder for at udvikle produkter, styrke salg og øge kendskabsgrad via eksponering og omtale. Du kan læse mere om dine muligheder ved at klikke her...