Sådan undgår du at svømmebrillerne dugger

Undgå svømmebriller der dugger

Undgå svømmebriller der dugger

Svømmebriller der dugger er en evig irritation for i svømmehallen såvel som i open water. Løsningen er til gengæld yderst simpel og effektiv har jeg erfaret og testet. Her kan du se læse mit bedste tip til at undgå dug i svømmebrillerne under træning og konkurrence…

Undgå svømmebriller der dugger – Produkt test

Jeg har igennem længere tid kæmpet med svømmebriller der dugger, både når jeg træner i svømmehal og når jeg træner i åbent vand. Jeg har selvfølgelig prøve alle de gængse “husmorråd” som venligtsindede træningsmakkere og bloggere har berettet om. Eksempelvis at spytte i brillerne eller lade brillerne være i vandet et stykke tid inden brug. Dog uden det helt store gennembrud!

Derfor har jeg udforsket hvad der er af mulighder for at skyde genvej, så jeg kan ligge det evige irritationsmoment bag mig. Løsningen fandt jeg i første hug! Jeg valgte at bruge 59 kr. hos webshoppen ddtri.dk på en såkaldt “anti-fog spray and lens cleaner” ved navn Goggle Bright og et logo der tilnærmelsesvist kommer tæt på Googles.

Goggle Bright anti fog spray

Goggle Bright anti fog spray

Test af Goggle Bright

Ikke desto mindre har jeg nu haft lejlighed til at teste dråberne adskillige gange, og hver gang med samme resultat! Jeg har testet i to forskellige svømmehaller (Haraldslund og Gigantium) hvor vandtemperaturen er svingende. Derudover har jeg afprøvet Goggle Bright til svømning i Graven (Kridtgraven i Hasseris), som ligger vand til DM i en halv jernmand og til open water træning i Limfjorden med stærk saltvand og strøm. Udendørs har jeg prøvet såvel om morgenen som om aftenen og i sol såvel som regn.

Goggle Bright, der i øvrigt produceres af et firma ved navn McNett, holder hvad den lover. Den lille flaske indeholder 60 ml. og de rækker virkelig langt. Der skal blot et enkelt spray til i hver glas, så holder brillerne sig dugfri uanset om jeg dypper dem i vandet eller ej inden jeg tager dem på. De længste stræk jeg har svømmet har strukket sig over halvanden time og der har jeg ikke oplevet antydning af problemer.

Mine svømmebriller fra AquaSphere

Mine svømmebriller fra AquaSpheref

Om resultatet holder vand (for så at sige) hvis man er i vandet i mere end halvanden time skal jeg lade være usagt. Mon ikke også halvanden time rækker til de flestes behov.

Så herfra thumbs up til Goggle Bright. Den holder hvad den lover og samtidig er den god at pudse brillerne i, hvis man ønsker dette. Goggle Bright kan købes hos DDTri ved at klikke her…

Hvis I kender til lignende produkter der kan anbefales eller gode råd til at undgå briller der dugger, så smid gerne en kommentar herunder…

– Lars

Tagged: , , , , , , , , , ,

Skriv kommentar

Interesseret i at blive sponsor?

Sponsorater rækker længere end hvad man ser på overfladen. Jeg arbejder med virksomheder for at udvikle produkter, styrke salg og øge kendskabsgrad via eksponering og omtale. Du kan læse mere om dine muligheder ved at klikke her...