Status efter halv jernmand

Finisher på halv jernmand – BUM! Tid til at gøre status på et af årets helt store mål, nemlig DM i halv jernmand. En oplevelse jeg sent vil glemme på godt og på ondt. Der er nu gået godt en uge siden jeg krydsede målstregen og jeg har haft tid til at fordøje de mange indtryk…

Den halve jernmand er bestemt ikke noget at spøge med, tør slet ikke tænke på en hel! Inden jeg kaster mig ud i konklusionen, så vil jeg lige opsummere oplevelsen fordelt på de tre discipliner, samt erfaringer før, under og efter.

Man skal ikke gå ned på udstyr

Man skal ikke gå ned på udstyr

Tri top og bukser fra SaySky med sponsorlogoer

Tri top og bukser fra SaySky med sponsorlogoer

Optakten – Check in

Starskuddet lød søndag den 6. Juni kl. 8.40, men inden jeg kom så langt skulle den praktiske del på plads. Dagen før var der nemlig lagt op til check in og ’bike check in’. Uden de store erfaringer fra triathlon-sporten ved man ikke rigtig hvad man går ind til. Jeg havde nærlæst ”Athlete Guide” et par gange for at få en ide om hvad der skulle ske og det var faktisk godt givet ud. Jeg følte mig godt klædt på.

Athlete Guide - Aalborg Triathlon - DM Halv Jernmand

Athlete Guide – Aalborg Triathlon – DM Halv Jernmand

Jeg havde mest lyst til at bruge dagen hjemme på at fylde depoterne, give kroppen og hovedet hvile. Heldigvis var check in hurtigt overstået. Jeg startede dagen med et solidt morgenmåltid. Derpå en rulletur på cyklen, for lige at tjekke de sidste detaljer. Blandt andet havde jeg lidt knas med gearene.

Velankommet til startområdet med min løbemakker Jacob, der er lidt mere rutineret i sporten end jeg. Jeg fandt hurtigt frem til Bikebuster-standen og fik en yderst professionel cykelmekaniker til at kigge på gearne og i løbet af 5 minutter var den fikset – TAK Bikebuster!

Herpå afhentning af chip, startnummer mm. Startnumrene blev retmæssigt påmonteret på cykel og hjelm, hvorefter det var tid til ’bike check in’. Cyklen og hjelmen blev set igennem uden anmærkninger. Herpå kunne jeg liste frem til skifteområdet og finde min plads. Cyklen blev parkeret og herpå var det praktiske på plads. Så hjem på sofaen til afslapning.

Overblik over skiftezonen

Overblik over skiftezonen

Startnummer Lars Granat - Aalborg Triathlon - DM Halv Jernmand

Startnummer Lars Granat – Aalborg Triathlon – DM Halv Jernmand

Cykel klar i skiftezonen

Cykel klar i skiftezonen

Race Day

Race Day startede tidligt for mit vedkommende. Havde sat vækkeuret til at ringe 3.30 for at spise en gang pasta og så på hovedet i seng igen. Trods spændingsniveauet havde jeg ingen problemer med at sove. Jeg startede morgenen ud med at spise lidt frugt, en chokoladebar og en stor portion havregryn.

Vel ankommet til skifteområdet i god tid forud for ’race briefing’. Herpå skulle jeg blot have tiden til at gå inden våddragten skulle på. Jeg pakkede min kasse i skifteområdet omhyggeligt så alt hvad jeg skulle bruge til mine skift lå i små poser.

Jeg havde plads i skiftezonen tæt ved en gammel klassekammerat, Stuff, som jeg fik en god snak med. Det var en fin begyndelse at tale tingene lidt ned, så man ikke er helt oppe og køre.

Svømning i ”Graven”

Kun et enkelt træningspas havde jeg bag mig i ”Graven” som den så yndigt kaldes, Kridtgraven i Hasseris som dannede rammen om første disciplin. Heldigvis havde jeg flere ’open water’ træninger bag mig i Limfjorden, der med både bølger, strøm og mørkt vand er mere skræmmende end Kridtgraven. Iført våddragt svømmede jeg de første 50-100 meter ud til startstedet. Herpå var der blot ventetid tilbage til startskuddet lød.

Spændingsniveauet var perfekt. Jeg havde sommerfugle i maven på den gode måde. Velvidende at svømning er den af de tre discipliner hvor jeg er svagest så følte jeg mig fint tilpas i vandet.

Den frygtede start – 1900 meters kamp for livet

Alle triathleter snakker om starten af svømningen som noget ubehageligt. Nogle bliver søsyge, og andre synderbanket af den kamp der foregår i vandet når 400-500 personer på et meget lille område, begynder at sparke med benene og slå med armene på samme tid for at komme fremad.

Jeg startede i den bagerste del og ude i siden, da jeg har hørt at kampen er knap så slem her. Ganske rigtigt, men når det så er sagt så er der bare ikke plads nok til så mange mennesker så selv nede bagved er der stor kamp.

Jeg var mentalt forberedt på at starten ville kaotisk. Det blev den. Jeg kunne bare ikke finde rytmen! Hver gang jeg tog et par svømmetag under vandet så bumpede jeg ind i andre og blev konstant afbrudt.

Helvede i vand

Lidt efter lidt tyndede det ud i feltet. Desværre fandt jeg stadig ikke rytmen. Kunne ikke få min vejrtrækning til at fungere og brugte derfor uforholdsvis lang tid på at svømme de første meter. I kampens hede havde jeg også slået min fod ret hårdt, men det var trods alt ingen hindring.

Langt værre var det at jeg først fandt rytmen og fik vejrtrækningen på plads efter to tredjedele af svømmeruten. Måske tidspunktet taget i betragtning. Jeg svømmer oftest sidst på dagen, og generelt præsterer min krop bedst om eftermiddagen og aftenen. Jeg lovede mig selv adskillige gange under svømmeturen at jeg ALDRIG ville gøre det igen!

Jeg var blandt de absolut sidste i vandet og fik endda krampe undervejs – en ting jeg som af og til kæmper med under svømmetræningen, men aldrig under cykling og løb. Svømmedistancen blev tilbagelagt på cirka 53 minutter – en tid der er ringere end når jeg træner – dårlig dag at have en off day!

På vej op af Kridtgraven til T1

På vej op af Kridtgraven til T1

T1 – skiftet til fra vand til land

Efter 1900 meters kamp, var jeg langt om længe igennem svømning! Nu startede det egentlige løb for mig. Svømning var ren overlevelse, men nu var det tid til konkurrence – mest med mig selv! Den fedeste oplevelse var at komme op af vandet og løbe de  godt 200 meter mod skiftezonen til synet af mine forældre, min familie og et hav af gode venner – hold op hvor var det tiltrængt ovenpå pinslerne i vandet.

Jeg tog mig god tid i skiftezonen. Både for at få pulsen ned, men mest for at få alt med ud på cykelturen – især energi. For mit vedkommende er det ikke et minut fra eller til der er afgørende. Det handler i første omgang om at gennemføre. Dernæst havde jeg et mål om en tid på omkring 6 timer.

Cykling

Den første time var mere eller mindre gået da jeg langt om længe kom frem til asfalt-stykket hvor man måtte stige på cyklen efter cirka 100 meters løb. Det var en fryd at komme på cyklen. Jeg følte mig meget mere hjemme end i vandet. Benene piskede af sted og jeg kender den første del af ruten ud og ind, da jeg har trænet på det stykke adskillige gange.

Start på cykelruten

Start på cykelruten

Selve ruten har jeg kun kørt igennem en gang. Mest af alt for ikke at blive træt af den inden det gik løs. Det var en god disponering. Følte mig udfordret og begejstret af ruten hele vejen igennem, selvom det er i og omkring Aalborg – min hjemmebane.

Ruten skulle køres igennem to gange. Mit mål for de 90 kilometers enkeltstart var 3 timer, det vil sige et snit på 30 km/t. Jeg kom godt fra start og lå lidt over på hastigheden. Vinden var med mig, og jeg kunne lægge mig i bøjlen og nyde synet af det dyre udstyr der rullede imod mig. Eliten, der startede tidligere på morgenen, var nemlig på vej ind mod vendepunktet da jeg rullede ud.

Klar på cyklen

Klar på cyklen

Energi strategi

Jeg tog en gel med energi for hver 15 km. og supplerede med energidrik, vand og druesukker undervejs. Det viste sig at være en god strategi. Maven kom fint overens med gels og energidrik, ligesom jeg aldrig følte at energien slap op.

På et par af bakkerne undervejs var der strid modvind, men selv de stræk blev tilbagelagt i et acceptabelt tempo. Jeg havde sågar overskud til at vinke til mine forældre ude på ruten. Jeg følte mig ovenpå, men ville ikke forcere da der nok skulle blive brug for kræfterne til løb.

Jeg kom i mål på cykelruten efter 2 timer og 58 minutter og et snit lige over 30 km/t. så alt gik efter den plan jeg på forhånd havde lagt.

T2 – Fra cykelben til løbeben

Igen tog jeg mig god tid i skiftezonen. Sikrede at skoene sad som de skulle, fik tømt lommerne og påfyldt med nye forsyninger. Jeg havde en god fornemmelse. Løb er min favoritdisciplin, og med det i mente følte jeg mig overbevist om at jeg nu ville gennemføre.

Den gamle gule Team Rynkeby racecykel fik et lille kys med på vejen, som tak for tro tjeneste og ingen uheld eller punkteringer. Og så ud på løberuten.

Løb – hold benene i gang, ikke gå!

Sikke en omvæltning. Efter tre timers trampen i pedalerne på cyklen, så skulle der gå det meste af et par kilometer før benene rigtig var omstillet til løb. Jeg kom fint fra start. Træt, ja meget!

Jeg fandt hurtigt et fornuftigt tempo, men har talt med flere om at straffen nok skal komme. Det er først på selve løbet at man virkelig kan hente noget for her begynder folk at gå kolde! Så min strategi var klar. Jeg ville hellere gå ned i tempo, men fortsætte med at løbe og ikke risikere at komme til at gå.

Det så ud til at virke for mig. Jeg indhentede den ene efter den anden på løberuten. Her følte jeg mig virkelig i mit rette element. Mange var nede at ligge, sidde eller gå undervejs og jeg luntede stille forbi. Det giver selvtillid og mod på mere.

På vej ud på de sidste 10 km på løberuten

På vej ud på de sidste 10 km på løberuten

Havde fornøjelsen af at løbe et par kilometer ved siden af en gammel holdkammerat fra fodbold, Thomas Ingstrup. Han var langt foran mig på det tidspunkt men mere rutineret i triathlon-sporten. Han sagde, at jeg bare skulle holde kadencen og ikke forcere. Som sagt så gjort. Jeg holdt benene kørende, tog vand, cola og energi på depoterne og kæmpede mig frem skridt for skridt i varmen.

Lars Granat - DM Halv Jernmand 2014

Lars Granat – DM Halv Jernmand 2014

Jeg trives heldigvis godt i varmen, men den var hårdt for mange kunne jeg se. I perioder følte jeg overskud, andre gange var det som om at jeg skulle slæbe mig igennem hver meter. Heldigvis var jeg positiv og følte hele vejen at jeg kunne se enden på det.

Målstregen!

Efter 6 timer, 1 minut og 5 sekunder kunne jeg række armene over hovedet og løbe i mål. Jeg havde sågar overskud til at øge tempoet til en lille slutspurt de sidste 300 meter i målområdet. FED fornemmelse! Jeg var et stort smil og følte mig ovenpå. Jeg fandt hurtigt mine forældre, fik taget et par billeder og fik hældt noget mad og energi på depoterne.

50 meter før målstregen - Lars Granat

50 meter før målstregen – Lars Granat

Lars Granat i mål ved DM i Halv Jernmand 2014

Lars Granat i mål ved DM i Halv Jernmand 2014

Træt men glad var det tid til at pakke sammen og rydde mine ting i skiftezonen. Der blev uddelt mange high fives rundt omkring til venner og bekendte som også havde slæbt sig igennem strabadserne!

Hjemme – men hvileløs

Velankommet hjem trampede jeg blot rundt i lejligheden. Pakkede stille ud og drak en masse. Kunne ikke rigtig finde ro i kroppen og følte mig ikke sulten selvom jeg kender til vigtigheden i at spise ovenpå sådan en omgang!

Ved 9-tiden gik jeg mig en lille aftentur, købte en pizza med ekstra fyld og så hjem og slappe af. Det var først her at kroppen begynde at falde til ro og smerterne begynde at brede sig.

Min fod som jeg slog under svømningen begynde at skifte form. Den ene tå var dobbelt størrelse og helt blå. En anden var blevet klemt i skoene på den sidste del af løbet fordi fødderne var hævet op. Så neglen på storetåen var helt blå og der var betændelse i tåen.

Ryggen, skuldrene, lænden og nakken var hårdt ramt ovenpå anstrengelserne. Benene selvsagt også!

Afslapning efter træning i CEP-strømper

Afslapning efter træning i CEP-strømper

Konklusionen

Har det været det hele værd? Og vil jeg gøre det igen? Eller har jeg fået blod på tanden og smag for mere? Lad mig starte med at slå fast at JA, det var det hele værd. Den følelse man har når man sætter sig et ambitiøst mål og fuldfører det. Den er helt uovertruffen.

Hvor hårdt har det så været? Jamen utvivlsomt har det været en pinsel at slæbe sig igennem, men når det så er sagt, så følte jeg mig godt forberedt og havde faktisk lettere ved at komme igennem end jeg havde på min første maraton i 2011. Faktisk har kroppen også være hurtigere til at restituere end dengang i 2011, hvor jeg dårlig kunne gå i flere dage.

Jeg vil dog skynde mig at sige, at det udelukkende skyldes træning og gode forberedelser. For der er ingen tvivl om at den halve jernmand er væsentlig hårdere end et maraton. I 2011 havde jeg bare ikke fået trænet nok til det og kæmpede samtidig med en fiberskade, hvilket gjorde mit første og hidtil eneste maraton til et sandt smertehelvede.

Fremtidsplanerne?

Nu er der gået en uges tid, og jeg har haft tid til at fordøje indtrykkene. Sikkert også glemt nogle af smerterne i glædesrusen. Jeg vil ikke udelukke at jeg en dag gør det igen, men jeg må tilstå at jeg lige nu ikke har planer om at kaste mig ud i hverken en halv eller en hel jernmand i den nærmeste fremtid – måske en kvart 😉

Lige nu fokuserer jeg på Berlin Marathon 2014, som er mit helt store mål i år. Og hvad angår den hele jernmand som jeg nu er blevet spurgt til adskillige gange, så kan jeg bare sige at det ikke umiddelbart ligger i kortene. Den halve er mere end rigeligt! Det er sindsyg hårdt, og en hel jernmand er ikke bare dobbelt så hård. Det er nærmere tre eller fire gange så hårdt!

Og skal jeg en dag forvilde mig ud i en hel, så skal der for mit vedkommende trænes svømning, svømning og mere svømning! Respekt til alle dem der giver sig i kast med den hele…

Skovmand, Stuff, Bjerning, Bay, Bisgaard, Ingstrup – Tak for en konge dag vi sent glemmer – hold kæft hvor er I seje!

Min roomie fra Team Rynkeby, Niels Skovmand og jeg i målområdet.

Min roomie fra Team Rynkeby, Niels Skovmand og jeg i målområdet.

Lars og Jacob i mål efter Halv Jernmand

Lars og Jacob i mål efter Halv Jernmand

Medalje - Aalborg Triathlon - DM Halv Jernmand 2014

Medalje – Aalborg Triathlon – DM Halv Jernmand 2014

PS. Stort tak til Johnni & svømmeholdet, Bjerning, Skovmand, Ræbild, Knudsen, Arendt og hvem der ellers har ageret træningsmakkere og sparringpartnere for mig! Derudover tak til min kære familie for jeres evige opbakning og støtte uanset hvad jeg kaster mig ud i. Slutteligt tak til KONXION og mine kære kollegaer, samt John, Lasse, Rasmus og resten af New Balance. Ej at forglemme Fitnessdk i Shoppen og alle de skønne instruktører – I ER FANTASTISKE HVER OG EN!

Tagged: , , , , , , , , , , , ,

Skriv kommentar

Interesseret i at blive sponsor?

Sponsorater rækker længere end hvad man ser på overfladen. Jeg arbejder med virksomheder for at udvikle produkter, styrke salg og øge kendskabsgrad via eksponering og omtale. Du kan læse mere om dine muligheder ved at klikke her...