Tankerne dagen før Berlin Marathon

Lars Granat i bussen på vej mod Berlin Marathon

Lars Granat i bussen på vej mod Berlin Marathon

10 timer i en bus som optakt til Berlin Marathon er måske ikke den optimale forberedelse. Omvendt vender jeg det til noget positivt. Det giver en masse tid til at slappe af og mentalt stille ind på opgaven. Her er mine tanker live fra bussen mod Berlin…

Musik i ørene, Coldplay for fuld udblæsning! Beats høretelefoner på hovedet, så alle forstyrrende elementer er lukket ude! Turen gennem Tyskland går planmæssigt og her på iPad’en kan jeg lufte mine tanker.

For mit vedkommende er det anden gang jeg kaster mig over et marathon. I begge tilfælde Berlin. Lige nu sitrer det i hele kroppen. Jeg kan næsten ikke vente med at opleve den stemning, der hersker i startområdet, ja faktisk i hele byen.

Busturen skal bare overståes. Vi skal først hente startnummer på en stor expo i den gamle Tegel lufthavn og gennem byen til hotellet. Det virker som en evighed lige nu. I morgen ved samme tid er vi ude på ruten og jeg lider givet vis og forbander det lang væk, men jeg glæder mig til at blive endnu klogere på kroppens ydeevne og overskride grænser.

Selskabet er godt, jeg rejser med min gode kammerat Jacob, der sidder og slapper af på sædet foran. Stemningen er god, og bussen er ikke propfyldt så ingen undskyldninger. Vi rejser med Marathon Travel Club, så der er styr på alle detaljerne. Det passer mig godt, så skal jeg ikke bekymre mig om andet end at løbe.

Så min største bekymring lige nu er egentlig temperaturen når løbet starter i morgen. Hvor koldt bliver det? Har man for meget eller for lidt tøj på? Og husker man nu det hele når man tager fra hotellet tidligt fra morgenstunden?

Vejrudsigten siger 8 grader på starttidspunktet omkring kl. 9. Overskyet og ingen vind. Det er lige koldt nok efter min smag. Jo varmere desto bedre! Op af dagen skulle temperaturen snige sig op på en 13-15 grader og det ser ud til at holde tørt hele dagen. De fleste i bussen snakker om at det er perfekt løbevejr. Et par grader mere og lidt solskin så var jeg tilbøjelig til at give dem ret.

Jeg har mistet respekten for distancen

Jeg er ikke så spændt som i 2011. Det er som om jeg psykisk har overtaget. Jeg har gjort det før så jeg ved jeg kan gøre det igen. Føler ikke længere det er et spørgsmål om hvorvidt jeg gennemfører. Det handler mere om tiden. Det kan være jeg bliver klogere.

Aldrig mere marathon

I 2011 lovede jeg mig selv at jeg aldrig ville gøre det igen. Aldrig! Nu sidder jeg her så igen. Jeg har glemt smerterne og de mange lidelser både under og efter løbet. Ja faktisk i hele ugen efter løbet.

Mine forberedelser er også denne gang blevet ødelagt af en dum skade. Har praktisk talt ikke løbet i 2 måneder bortset fra et par små ture på 5 km. Heldigvis har jeg fået en fantastisk behandling hos Rasmus Gravesen fra Aalborg Fysioterapi. Han er om nogen manden jeg skylder en tak for, at jeg overhovedet kommer afsted. Når det kommer til løb og idrætsskader så kender jeg ikke til bedre rådgivning og behandling end Rasmus.

Formen og benene er selvsagt ikke hvor de skal være, men jeg har forsøgt at svømme og spinne for at holde fast i grundformen fra sommerens halve jernmand, så må vi se hvor langt det rækker.

Godt løb til de mange danskere der i morgen kan kalde sig Maratoners – vi ses ved Brandenburger Tor!

/Lars

Tagged: , , , , , ,

Skriv kommentar

Interesseret i at blive sponsor?

Sponsorater rækker længere end hvad man ser på overfladen. Jeg arbejder med virksomheder for at udvikle produkter, styrke salg og øge kendskabsgrad via eksponering og omtale. Du kan læse mere om dine muligheder ved at klikke her...