Berlin Marathon 2014 – Raceday!

42 km. senere og målstregen er passeret; Berlin Marathon er gennemført – igen! Stolthed er efterhånden afløst af træthed! Adrenalinet er på nedadgående og kroppen arbejder på at genskabe normaltilstand! Jeg har for vane at lade indtrykkene fæstne sig inden jeg kaster mig ud i de store følelsesladede blogindlæg. Som sagt, så gjort. Berlin Marathon 2014 er efterhånden en tre uger gammelt og jeg er ved at være mig selv igen. Så her følger min ærlige beretning om raceday!

Velankommet til Berlin efter en lille tur i bus fra Aalborg. Som nævnt tidligere på bloggen, måske ikke den bedste opladning dagen før en maraton, omvendt så har jeg jo bare slappet af. Bussen gjorde holdt ved Tegel til den store løbe expo med stande fra alle de store mærker. Jeg var selvfølgelig en smut forbi New Balance standen for at hilse på. Dernæst skulle vi afhente startnummer og chip til messen. Trods op mod 50.000 løbere så tog det under 5 minutter. Meget imponerende!

New Balances stand i Expoen

New Balances stand i Expoen

Opladning til Berlin Marathon

Efter ankomst til hotellet, listede min roommate Jacob og jeg ud i Berlins gader i jagten på aftensmad. Det tog os ikke mange minutter at finde frem til en italiensk restaurant på Wittenberg Platz hvor vi kunne få rigelige mængder pasta. Trods ekstrem lang ventetid på restauranten slap vi hjem på hotelværelset med humøret i behold, hvor aftenen blot stod på tv og afslapning.

Hotellet eller Motellet som det betegnes ved navn Motel One Tiergarden (an der Urania) er et ganske udmærket hotel, lækkert design og fine værelser. Morgenmaden er upåklagelig uden at udvalget er prangende.  Vi havde også fornøjelse af hotellet i 2011 og der var ingen tvivl om et genvalg, da det ligger i gåafstand til startområdet og tæt ved Ku’damm.

Morgenmad og morgenfest i Berlin

Næste morgen var vi tidligt på færde. Vi tog os god til at spise morgenmaden, pakke energiforsyningerne og ikke mindst fylde rigelig med væske på systemet. Marathon Travel Club har bus fra hotellet til startområdet, med da startområdet bliver afspærring flere timer inden start så skal man stå tidligt op hvis man skal med bussen. Så vi valgte at gå til startområdet – cirka 1 km. Fin måde lige at få lidt liv i benene og få spændingsniveauet på plads.

Man kan mærke at hele byen sitrer. Der er en helt speciel stemning i hele byen. Lidt at sammenligne med den stemning og sitren der er i Aalborg om morgenen få timer inden at Nordeuropas største karneval buldrer igennem byen.

Berlin Marathon er i sandhed en folkefest. Op mod 50.000 løbere og 1,3 mio. tilskuere er hvad man bliver mødt af på ruten. Gader og stræder er pyntet op til fest, og rundt på ruten er op mod 60 live koncerter sat i stand. Så det er aldrig kedeligt at løbe i Berlin – tværtimod.

Startnummer Berlin Marathon 2014

Startnummer Berlin Marathon 2014

Startområdet ved Berlin Marathon

Temperaturen kan være en udfordring. Fra morgenstunden var der ikke meget mere end en 6-8 grader. Så jeg havde en varm trøje over på gåturen mod startområdet. I startområdet blev der yderligere uddelt plastik-ponchoer til at holde kroppen varm.

Der er bagage opbevaring i startområdet, men med så mange mennesker så havde jeg på forhånd kalkuleret med at jeg ikke skulle have min varme trøje med hjem igen. De fleste smider tøjet ud til siden kort før start frem for at benytte sig af bagageopbevaringen. Dernæst bliver tøjet indsamlet og doneret til godgørende organisationer.

Startskuddet og de første indtryk

I startområdet er der små boder med vand og musikken buldrer ud gennem gigantiske højtalere. Der er fællesopvarmning for dem der ønsker det. For vores vedkommende fandt vi vores plads i startblokken og ønskede hinanden et godt løb.

De forskellige startblokke bliver sendt af sted med omkring 10 minutters mellemrum, så frem mod racestart arbejder man sig langsomt frem mod startportalen. Når startskuddet lyder er det blot om at nyde stemningen. Især de første 5 kilometer frem mod første depot er overvældende. Der er enormt mange mennesker både i løbet og som tilskuere langs ruten. Da starten gik var solen højt på himlen og temperaturen sneg sig op over 12 grader.

Morgendisen var ved at lette over byen, og kort efter start begynder kirkeklokkerene at ringe ind til kirketid. Efter en 3-4 km. passerede vi en større kirke, klokkerne ringede, solen strålede og disen hang let i luften. Det var et fantastisk syn og nærmest en rørende stemning. Præcis det øjeblik er nok det der står klarest for mit vedkommende fra Berlin Marathon 2014.

Temperaturen fortsatte sit spring i takt med at solen steg højt til himmels. Der har været omkring 20 grader det meste af vejen. Perfekt løbevejr for mit vedkommende.

Disponering af kræfterne ved marathon

De første 10 kilometer forløb uden vanskeligheder. Jeg brugte det meste af tiden på at styre efter en tid på 5.10 pr. kilometer. De mange mennesker i starten gjorde at jeg skulle forcere lidt for at ramme de 5.10. Det fik jeg heldigvis indhentet efter en 6-7 kilometer. Dernæst løb jeg tider der passede uden de store problemer. Jeg drak lidt væske på depoterne, hovedsageligt vand og spise en halv banan de depoter hvor jeg følte for det.

Frem mod den første halve marathon følte jeg mig godt kørende. Mine tider var fine, men jeg gjorde også hvad jeg kunne for at holde igen og ikke lade mig rive med af stemningen. Med min manglende træningsmængde de sidste par måneder, så vidste jeg udmærket at straffen ville komme før eller siden.

“Berlin muren”

Som sagt så gjort! Omkring 30 kilometer mærket kunne jeg godt mærke, at det blev svært at holde tiden på 5.10 pr. kilometer.  Det tærede på ressourcerne og jeg måtte sænke tempoet en smule.  Det blev kun værre! Efter 32 kilometer kom straffen for den manglede træning. Pulsen steg, tempoet faldt og benene var tunge. Jeg måtte give efter! Mest af alt havde jeg lyst til at stoppe op eller i det mindste blot gå frem for at løbe. Belært af den hale jernmand tidligere på året blev forhandlede jeg mig selv frem til at tiden ikke var vigtig. Så længe jeg holdt benene kørende og ikke begyndte at gå.

Det var en sej kamp, og jeg var flere gange meget tæt på at give efter. På depoterne tog jeg mig god tid. Jeg fik klemt endnu en gel ned for at sikre lidt tilførsel til systemet.

Berlin Marathon 2014 - langs ruten

Berlin Marathon 2014 – langs ruten

Allerede efter den halve maraton var mine fødder begyndt at hæve voldsomt op med det resultat at mine storetæer blev klemt. Det blev kun værre. Presset på storetæerne var modbydeligt, mine skridt blev mindre og mindre. Jeg forhandlede med mig selv fra lygtepæl til lygtepæl.

Hele tiden sagde jeg til mig selv, bare lige hen til den lygtepæl, og bare lige hen til den lygtepæl. Det var ikke længere et spørgsmål om at løbe den næste kilometer. Det var mere et spørgsmål om hvorvidt jeg kunne kæmpe mig igennem de næste 50 meter.

Inden Berlin Marathon havde jeg fornøjelsen af at være på sommerferie i Berlin hvor jeg boede i en sidegade til Ku’damm. Så jeg havde faktisk glædet mig til at løbe på netop Ku’damm som jeg kender så godt efterhånden. Det blev ikke den store fornøjelse som jeg havde set frem til. Jeg havde alt for travlt med at holde benene i gang.

Målstregen i sigte

Omkring 39 km. henne var jeg så slidt, at jeg nærmest ikke ænsede kilometerskiltene. De få skilte jeg ænsede gav mig ikke mere motivation – nærmest tværtimod. Uanset hvad der stod på skiltet så virkede det som en hån og hver eneste meter var en kamp. Så 3 kilometer er lige pludselig meget langt. På den ene eller anden måde lykkedes det mig at slå hjernen fra. Ved ikke rigtig hvad der ramte mig, men det var som om jeg pludselig var bedre kørende igen.

Tror trætheden og smerterne gjorde at jeg handlede i trods og blev stædig, for nu skulle jeg bare hjem! BASTA! Ikke mere løb til mig. Og så løb jeg de sidste 2 kilometer i mål. Måske det var min anden luft der kom til mig eller hvad man nu siger. Den værste krise var overstået og jeg sled mig frem til Unter Den Linten med Brandenburger Tor i sigte.

Målstregen ved Berlin Marathon

Målstregen ved Berlin Marathon

 

Langs Unter Den Linten var der store tribuner og de mange tilskuere bærer nærmest en frem til Brandenburger Tor. Belært af mit sidste Marathon i Berlin, så var jeg opmærksom på at Brandenburger Tor ikke er målstregen selvom det kan se sådan ud med de mange fotografer der tager billeder i det øjeblik man passerer igennem. Målstregen er 195 længere fremme. Utroligt hvordan 195 meter kan føles så lange! Jeg sled mig over målstregen med næverne knyttet og modtog min medalje med et smil – og tiden 3.53 for dem der tæller.

Det obligatoriske finisher foto ved Berlin Marathon

Det obligatoriske finisher foto ved Berlin Marathon

 

Krisen kradser

Det blev dog hurtigt afløst af træthed. Varmen bagede ned over målområdet. Jeg blev pludselig dårlig og måtte sætte mig ned, men i mængden af mennesker var det svært at finde en ledig plads på græsset. Jeg kunne mærke hvordan jeg blev svimmel. Var ikke et sekund i tvivl om at jeg i en fart skulle finde væske, og helst uden sukker.

Jeg var fyldt til randen med sukker og havde bare brug for alt andet, mest af alt salt. Undervejs havde jeg endda indtaget et par salttabletter men varmen havde overmandet mig. Jeg fandt et telt med samaritter og fik hurtigt både vand og salt. Dernæst fandt jeg et ledigt sted at sidde i skyggen. Jeg indtog lidt saltede kiks, frugt og chokolade. Efter en 10 minutter var jeg på toppen igen og så var det bare om at finde hjem til hotellet.

Vil jeg gøre det igen?

Fra målområdet har Marathon Travel Club arrangeret shuttle-busser hjem til alle hotellerne, og det var kærkomment. Mine fødder var ved at eksplodere i skoene, men jeg skulle lige have den nærmest obligatoriske sejrsselfie med Jacob som vi kan holde op mod vores billede fra 2011. Dernæst kunne jeg få skoene af. Og at dømme ud fra mine storetæer, så var jeg klar over at der ville gå mange dage før jeg igen fik sko på fødderne!

Sejrsselfie med Jacob efter Berlin Marathon

Sejrsselfie med Jacob efter Berlin Marathon

Min storetå var slemt tilredt efter strabadsene

Min storetå var slemt tilredt efter strabadsene

Til gengæld så har jeg ikke fået nok endnu! Jeg vil meget gerne prøve at løbe et maraton hvor mine forberedelser er optimale og ikke plaget af overbelastningsskader. Berlin Marathon er et fantastisk løb og det kunne meget vel blive her jeg igen snører skoene for at sløbe mig igennem de 42.195 km. Stemningen er uovertruffen og så er der bare syr på ALT! ”Ordnung muss sein”  virker til at være kodeordet – og det er virkelig betryggende når man træder sine første skridt på en maraton.

Desuden skylder jeg lige at sige at der jo igen blev slået verdens rekord i Berlin ligesom sidst jeg løb. Dennis Kimetto løb i den vanvittige tid af 2.02.57 – respekt! Og mine egne ben, her nogle uger senere er på toppen igen. Lidt slidte efter en hård sæson, men jeg har trods alt fået sko på fødderne igen. Jeg var faktisk imponeret over hvor hurtigt mine ben kom ovenpå sammenlignet med da jeg løb i 2011.

Slutteligt en kæmpe tak til min sponsor New Balance Danmark – ikke mindst John, Rasmus, Lasse og Kia – som har hjulpet mig igennem strabadserne med state of the art udstyr til hver en lejlighed. En tak til min arbejdsplads KONXION for evig opbakning til mine projekter og så Rasmus og Aalborg Fysioterapi for at tage sig af mine trætte stænger når det ser aller værst ud.

Medalje fra Berlin Marathon 2014

Medalje fra Berlin Marathon 2014

Vi ses i Berlin…

– Lars

PS: Tak for turen Marathon Travel Club – altid en fornøjelse at rejse med jer.

 

Tagged: , , , , , , ,

Skriv kommentar

Interesseret i at blive sponsor?

Sponsorater rækker længere end hvad man ser på overfladen. Jeg arbejder med virksomheder for at udvikle produkter, styrke salg og øge kendskabsgrad via eksponering og omtale. Du kan læse mere om dine muligheder ved at klikke her...