På YouTube i min alder?

Run Club FC in the making

BUM! På YouTube i min alder? JØSSES! Ved indgangen til det nye år gav jeg mig selv en udfordring i forhold til at lave en YouTube kanal. Det er i den grad grænseoverskridende at stille sig frem foran kameraet og give køb på både stolthed og blufærdighed. Nu er det sandhedens time og første episode er i luften af “Run Club F.C. – Løb med Lars”.

Youtubekanal er grænseoverskridende

Det er amatør-tv og det er helt ok. Det er nemlig den præmis jeg har stillet mig selv. Det må ikke blive for kompliceret eller besværligt. Så får jeg det ikke gjort i en travl hverdag. Så det er ærligt, råt og upoleret. 

Hvad forventer jeg så? Hverken berømmelse, følgere eller sponsorgaver! Det her er min udfordring til mig selv, og jeg kan allerede mærke adrenalin-suset, så det virker. Det er min investering i at dygtiggøre mig på såvel videoproduktion som YouTube. 

Bare det at stå med telefonen i hånden og tale til kameraet skubber til mine grænser. Jeg er ude af min comfort zone og det er SÅ sundt.

Så velkommen til mit første afsnit som jeg har valgt at kalde afsnit 0, hvor Jørn Ræbild indvilgede i at lege med på Run Club F.C.

Kom gerne med indspil og gode råd. Og forhåbentlig er der også er par stykker der vil abonnere på kanalen og følge med i de kommende episoder. 

Du kan også klikke her for at besøge Run Club FC på Youtube og se afsnit 0…

God fornøjelse.

Tagged: , , ,

Skriv kommentar

Interesseret i at blive sponsor?

Sponsorater rækker længere end hvad man ser på overfladen. Jeg arbejder med virksomheder for at udvikle produkter, styrke salg og øge kendskabsgrad via eksponering og omtale. Du kan læse mere om dine muligheder ved at klikke her...